tirsdag den 23. december 2014

Mammoth Lakes dag 1.

På denne vej i Mammoth Lakes bor Diana, Nacho og Yolo.
Og hvilket sted.


Vi vågnede kl. ca. 8 til en rigtig flot og solrig dag med skyfri himmel og ca. 9 grader.
Nacho var allerede stået op og taget på job, så det var Diana og Yolo der ønskede os god morgen til en flot dag i Mammoth Lakes.

Casa Vaz. 


Diana skulle også på job, men først kl. 1000, så hun tilbød os at køre os over til en diner, på vej til job,  hvor vi kunne få en all american breakfast, så vi var rustet til en dejlig dag i Mammoth Lakes.


The Stove country cooking er en rigtig originalt amerikansk diner med bænke, gamle sager og en masse amerikanere der vælter masser af morgenmad i halsen. Der var dog ikke et ledigt bord, så vi måtte lige vente lidt, men der gik kun små 10 minutter, så blev vi bænket.
Vi bestilte til Mathias en Western omelet med hashbrowns samt glutenfri brød, til Martin en enkelt pandekage, til Jannie og Per en klassisk american breakfast med toast samt juice og masser af kaffe. 

Martin og en stor pandekage med sirup.

Så gik turen hjemad for at hente huskeliste, vi skal nemlig lige et smut til Vons og handle, som vi havde glemt på køkkenbordet. Vi efterlod M & M i huset og det tror jeg Yolo var glad for, fordi de gik en god lang tur med ham.
Jannie og jeg gik mod supermarkedet for at handle og hold da helt op for et supermarked. Der er simpelthen en masse ting som vi normalt ikke ser på hylderne i danske supermarkeder og alt er bare større. 
Vi fik smidt en masse ting i vognen og efter betaling samt pakning af diverse poser og tasker gik turen hjemad på gå ben.
Vi fik dog lige tid til en par billeder af den smukke natur på vej hjemad.



Udsigten fra Casa Vaz.

M & M hygger lidt med Yolo og ser lidt fjernsyn og Jannie og jeg skal i gang med at lave perbernødder inden Diana og Nacho kommer hjem.
Til aften skal vi lave risengrød samt ris a'la mande.

Da Diana kom hjem, kunne vi lige nå en lille gåtur med Yolo inden vi skulle lave risengrød. Nacho var lige hjemme og vende, men smuttede hurtigt igen, da han skulle over på deres warehouse og ordne nogle ting.


Vel hjemme igen, gik vi igang med at lave aftensmad og M & M fik slanget sig lidt på sofaen, det har også været nogle lange dage, så trætheden og jetlag sidder i kroppen. Det skal blive godt at komme til køjs i aften og få sovet igennem. Kan godt mærke at vi lige har rykket uret 9 timer.




Skal nok blive en rigtig god og hyggelig jul og hvor er det fedt endelig at besøge Diana og Nacho i Mammoth Lakes.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar