søndag den 28. december 2014

San Francisco dag 2.

Puha, sikke en nat. Tror jeg stadig er ramt af jetlag. Vågnede kl. 0130 og kunne ikke sove mere, men faldt dog i søvn igen efter nogle timer.
Brugte tiden til at finde ud af hvor der ligger andre breakfast joints end The Cheesecake factory. Fandt et par stykker i nærheden, så én af dem skal prøves i dag, hvis der er fyldt i The Cheesecake factory.

Så blev det søndag morgen og familien skal op, så vi kan komme i gang med dagens gøremål. Første gøremål er at finde et sted, hvor vi kan få noget morgenmad. De steder jeg havde fundet på yelp.com var enten lukket eller fyldt til bristepunktet.
Da alle optioner vi havde tænkt på mht. morgenmad, drejede vi ned af et par sidegader og pludselig fandt vi The Tad's som serverede morgenmad til en overkommelig pris og hvor Mathias også kunne få noget at spise.

Menuen på Tad's, den helt ernærigs rigtige menu til en lang dag på gå ben rundt i San Francisco's gader.

Og et par visdomsord med på vejen.

Efter morgenmad, skulle vi lige et smut i Macy's herreafdeling for at købe tøj til Mathias. 2 par Levi's jeans samt en fed skjorte = 620 DKK. Det er sgu billigt.

Dernæst smuttede vi lige retur på hotellet for at smide det indkøbte tøj af og så var det videre til China Town. Mand, China Town er bare kæmpe stor i San Francisco og der er butikker overalt. Vi smuttede ind i en alt-mulig butik og her faldt M & M over nogle fede lommelærker, som de bare måtte eje. Godt de fik en masse USD i julegave, så kan de nemlig selv betale :-)

Hovedindgangen til China Town.

China Town.

Vi nåede til enden af China Town og så kunne vi lige så godt forsøge at finde Lombard Street, den der stejle gade der snor sig helt vildt. Vi havde ikke fået det store kort med over San Francisco, så vi kunne ikke helt bestemme hvor langt der var fra China Town til Lombard Street, men vi blev enige om at nu var vi kommet så langt, så skulle vi altså finde Lombard.

Vi gik og gik og gader i San Francisco er ikke de mest vandrette af slagsen, det er jo nærmest bjerge der skal bestiges.

Puha, det er stejle gader og vi skal helt op til toppen.

Halvvejs mod toppen blev det lige til en pause og et foto af udsigten.


Jannie kæmper sig op ad de stejle bakker. Når der er trapper, så er det stejlt.

En cable car på vej op ad Hyde.

Yes, vi fandt endelig Lombard Street. Godt man ikke bor på denne gade. Det vrimler med turister der skal se hvordan gaden snor sig. Gaden er ensrettet nedad og det er nok meget godt, fordi vejen er ikke bred nok til to biler ad gangen og så er den bare stejl. 27% stiger den, det er vildt.

Efter Lombard, ville vi samme vej retur, så vi kom igennem China Town. Vi var blevet rigtig tørstige, så da vi kom til China Town var det et hurtigt smut ind i en kinesisk kiosk og proviantere drikkevarer.  Vi kom forbi en lille kina grill og der lå de mest indbydende forårsruller i vinduet og kiggede på os, så vi strøg ind og købte en stor skovlfuld forårsruller der blev indtaget med stor nydelse. Uha, de var gode og billige.
Så var det ud i trafikken igen og hjemad for at sætte M & M af på hotellet, inden mor og far skulle et smut i Macy's for at shoppe tøj til Jannie.

Der er altså nogle fede biler på gaderne i San Francisco.

Brandbiler er her også og de er virkelig fede og helt anderledes end dem vi har i DK.


Nå men, vel retur på hotellet igen blev det lige til en lille pause, inden Jannie og jeg smuttede i Macy's. Her blev der oset til den store guldmedalje, men hun fandt ikke noget der lige faldt i hendes smag, så vi smuttede op på toppen til The Cheesecake Factory for at få en kop kaffe, men hold da op hvor var der mange mennesker og køen var gigantisk, så vi smuttede blot ud på terrassen for at kigge ud over Union Square.

Union Square set fra The Cheesecake Factory i Macy's.

På vej hjem kom vi forbi en butik der hedder Express og her spottede Jannie nogle lækre bukser og bluser, så det var ind i Express og shoppe tøj til Jannie. Fede ting hun købte til billige penge. I Express mødte vi en ung dansk kvinde, som havde kørt i bil på vestkysten siden den 7/12 og skulle hjem i morgen. Vi var de første danskere hun havde mødt på turen, så hun ville lige sige hej. Sejt at hun tager sådan en tur helt alene.

I Macy's havde vi spottet en masse fede bukser og trøjer til Martin, så da vi kom tilbage til hotellet, hankede vi op i Martin og så var det retur til Macy's for at shoppe til Martin. 2 par fede Levi's bukser, 2 fede trøjer samt en fed Puma sportstrøje. Alt dette for $105, som svarer til ca. 640,00 DKK.

Martin og Jannie på Market Street / Stockton, hvor Martin lige skulle ha' sin fede Puma sportstrøje på. 

Det har været en lang og hård dag, hvor vi har fået gået en masse og bentøjet er godt nok brugt, men hold da op hvor har vi oplevet meget i dag og fået shoppet en del.

Vi har lidt problemer med at finde mad til Mathias, fordi glutenfri er ikke noget de bruger så meget i San Francisco, hvorimod der var masser af glutenfri at finde i Mammoth, sågar glutenfri pizza fik Mathias i Mammoth, men det kan han ikke i San Francisco. Vi spurgte i receptionen på hotellet om de vidste hvor vi kunne få fat i noget glutenfri brød og de henviste til Bristol Farmers, som er et lidt finerer supermarked der ligget i Westfield center, så igen ned på gaden og trave til centeret for at købe brød.

Klokken er lige nu 2200 lokal tid og vi er på vej i seng, da vi skal tidlig på i morgen for at køre med cable car til Jefferson Street, hvor vi skal leje cykler, så vi kan cykle over Golden Gate.

Sov godt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar