Nå men, det er jo fredag og det er dagen hvor vi skal på tur med Stefano. Han har planlagt en tur til den gamle by Castelnuovo di Castiligone samt et besøg i en naturpark hvor der er nogle få dyr vi kan kigge på, samt spise frokost i denne park.
Vi var 5 familier på Agriturismo la Palazzina der drog afsted i en fin lille convoy efter Stefano og det gik over stok og sten og mest opad til Castelnuovo di Castiglione.
Får en sludder med Stefano.
Byens tårn bag murene.
Lige inden vi kørte op af bakkerne mod byen, kom vi forbi et sted hvor vejen delte sig. Til højre var der 13 km. til San Pelligrino og til venstre 23 km. Dette kunne jeg huske fra sidst jeg var her i 2010 med Velo Tours på en uges cykelferie. Anede slet ikke, at det var i dette område jeg havde været, men kunne straks genkende vej krydset.
Vi gik igennem den lille by og op mod borgen, hvor det var meningen at vi skulle indenfor borgens mure, men Stefano kunne ikke få telefonisk kontakt med dem ind i borgen, så det så ikke ud til at vi kom indenfor. Til sidst lykkedes det dog Stefano at komme i kontakt med dem bag muren og så blev vi lukket indenfor.
Indenfor stod der en rigtig gammel dame og tog imod os. Vi kunne forstå at det var hende der havde telefon tjansen og hun var ikke længere så let til bens, så derfor havde hun ikke nået at tage telefonen når Stefano ringede.
Et kig ud over byens tage.
Endnu et kig, bare i en lidt anden retning :-)
Det gamle tårn, som er ret så imponerende at se på.
Jannie får en lille snak med Stefano om borgens historie.
M & M tænker sikkert: Er vi ikke snart hjemme :-)
Smukt er her og byen blev bygget i 1100 tallet, så det er en gammel sag vi kigger på.
Så går det nedad til bilerne for at køre videre til naturparken.
Det sidste billede af byen inden vi forlader den for denne gang.
Samling på P-pladsen og ind i bilerne, så vores lille convoy kunne fortsætte. Hvis vi før havde kørt opad, så var det intet i mod det vi nu stod overfor for at komme op til parken. 12 km hvor det bare gik én vej og det var opad. Vejen var hullet, snoet og meget smal, så det var med at koncentrere sig hele tiden, for ikke at smadre hjulene ned i hullerne og ikke ramme de modkørende. Efter hvad der føltes som timer var vi endelig fremme og kunne få skuldrene ned og slappe af. Puha, det var en meget varm tur. Temperaturen ligger hele tiden på de 31 - 33 grader, så vi sveder igennem. Det er gudskelov en tør varm, så vi ikke er gennemblødte som i Thailand.
Naturparken et eller andet sted i Italien.
Smukt er her.
Så er der kronhjort.
De to herlige dejlige sønner. står og ser om de kan få øje på nogle dyr.
Parken ser da meget pæn ud, men her er ikke mange dyr. Et par hjorte, en bjørn og lidt fugle er hvad de kan byde på, men hyggeligt at gå en tur i parken inden vi skulle smage Stefano's medbragte frokost lækkerier.
Den underskønne Jannie. Elsker dig.
Stefano disker op med lækkerier.
Vi startede frokosten med en lækker farro salat med tomater, oliven, rødløg, perleløg, citron og peberfrugter inden der kom et flot oste og pølsebord frem. Det var lige noget for Mathias og han gik bare ombord i oste og pølsebordet. Så fedt at han bare spiser og går til den med krum hals. Sådan Mathias.
Han er også i himlen, da vi flere gange har været inde i ostebutikker hvor han har valgt nogle gode oste. Han elsker ost, men får lidt ondt i maven, så det er godt vi har Lactase piller med han kan få. Vi har også et stort stykke ost med hjem fra Cheese Factory i Castelnuovo di Garfagnana.
Manner, det er bare godt.
Et lille vandfald eller noget.
Klokken var efterhånden mange og vi ville gerne hjem, selvom turen endnu ikke var slut for dagen, men vi sagde til Stefano at vi smuttede, fordi vi lige skulle handle etc. inden vores tur hjem til DK i morgen.
Som sagt så gjort og vi kørte den lange tur ned ad bjerget og gjorde holdt i Conad supermarked for at shoppe de sidste ting inden hjemturen. Snack og slik til aftens film i hjemmebiografen og brød og stuff til turen hjem.
En hurtig omklædning da vi kom hjem og så til poolen, hvor vi blev kølet af samt fik et slag bordtennis.
For første gang kom der skyer og solen gemte sig, så kl. 1700 gad vi ikke ligge ved poolen mere, vi ville hellere et aller sidste smut til byen for at hente pizzaer og spise en gelatto på torvet ved kirken.
Efter isen gik vi alle fire ind i kirken, lagde nogle mønter i en montre og satte et lys for farmor. Drengene savner hende rigtig meget og især Mathias er stadig ramt af savnet af farmor. Vi er alle ramt og savner hende frygtelig meget og vi glemmer hende aldrig. Føltes rart at sidde sammen og kigge på lyset vi havde sat samt tænke på farmor. Vi sendte hende nogle rare tanker med ønsket om at hun vil passe godt på os, på vores lange tur hjem.
Lyset nederst til højre er for mor, farmor og svigermor.
Ferien lakker mod enden og vi stikker næsen nordover lørdag kl. 1400. Det har været en helt igennem fantastisk og dejlig ferie. M & M tager de lange køreture i stiv arm og uden at pive. De er sgu seje de to. Det er så dejligt at være sammen alle 4 og hvor er vi dog bare priviligeret at kunne tilbringe så mange rare kvalitets timer sammen.
Tak for en dejlig og vidunderlig ferie I 3 dejlige mennesker.
De 3 bedste i hele universet. Elsker Jer.
Dejlig sommer 2015 og tak til Østrig og Italien for at tage så godt imod os.
Kram.
Familien Storm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar