Eisriesenwelt er verdens største ishule, som blev opdaget i 1879 af Anton von Posselt-Czorich. I 1913, opdagede Alexander von Mørck betydingen af Anton von Posselt-Czorich's arbejde og fortsatte dennes udforskning af hulen. Alexander von Mørck, var medlem af Salzburg Cave Explorer og havde som sit sidste ønske at blive stedt til hvile i ishulen. Alexander von Mørck døde under 1. verdenskrig og i 1925 blev hans ønske opfyldt. Hans urne står i den største sal i ishulen.
Werfen ligger blot 21 km fra Flachau, så det var en kort, men smuk tur i bil derover. Vi tog et par billeder undervejs, ét af dem af en flot borg, som vi vender tilbage til.
Hohenwerfen borgen i Werfen.
Vores lille bil kom på hårdt arbejde i dag, da vi kom op ad nogle 21% stigninger, men den klarede det til UG med slange og stjerne. Bliver altså gladere og gladere for den Fiesta.
Vi fik smidt bilen på P-pladsen, der var ikke så mange biler, så vi kom hurtigt igennem betalingen og så gik det til fods op til svævebanen, som er den stejleste svævebane i Europa.
Svævebanen op til ishulen.
Så er vi ankommet til endestationen for svævebanen og resten af turen foregår til fods.
Lidt af udsigten på vej mod ishulen.
Så nærmer vi hos indgangen til ishulen.
Da vi ankom til indgangen, valgte vi den kø med en engelsk talende guide og efter udlevering af karbamid lamper, blev døren indtil ishulen åbnet. Da døren blev åbnet stod der en storm i mod os, denne storm bliver til pga. forskellen imellem kold og varm luft og det var med at holde på hat og briller. Alle vores lamper gik ud, så de blev tændt igen af vores guide.
Man må ikke tage billeder inde i hulen, så vi koncentrerede os om at lytte efter hvad guiden fortalte samt hvor vi satte fødderne på de mange trappetrin. Dem er der 1400 stk. af igennem hulen og de går op og ned i et væk. Det var fantastisk at opleve hulen igen. Per var der i 1981 med mor, far og lillebror og nu 34 år efter oplever Per denne ishule med sin egen familie. Dejlige og herlige minder at kunne give videre. Må sige at man virkelig er priviligeret.
Nedenstående billeder er fra Eisriesenwelt's hjemmeside.
Det er virkelig en fantastisk oplevelse at gå igennem ishulen og dens 1400 trappetrin. Turen tager ca. 70 minutter.
Ude af hulen igen og ud i varmen, måtte vi lige tage lidt flere billeder af den flotte udsigt og natur.
Udsigt ud fra hulens indgang.
Udsigt over mod Flachau.
Der tankes, inden den sidste del af turen ned til bilen. Det er næsten værre at gå ned ad bakke, end det er at gå opad. Der bliver brugt en del lårmuskler på at stemme imod nedad.
Udsigten nydes med en kold Cola og Fanta.
Da vi kom ned til P-pladsen var denne fyldt med biler og vi mødte også en masse mennesker der var på vej opad, mens vi var på vej nedad. Godt vi stod lidt tidligt op og kom afsted, så vi ikke skulle stå i kø hele den lange dag.
Slottet er også blevet brugt som baggrund til sangen De-Re-Mi i Sound of Music.
Jannie strækker ben og Fiesta'en køler bremserne ned efter en nedkørsel fra Eisriesenwelt i Werfen.
Nede i Werfen igen, smuttede vi ind i supermarked Mpreis for at handle lidt glutenfri brød til Mathias samt andre fornødenheder til os andre.
Hjemme på hotellet igen var det tid til lidt frokost og et bar for Mathias, fordi han skulle til frisør og ha' klippet manken af, så vi har nu en ung mand der er total karseklippet, noget af en forandring efter vi har været vant til at se ham med en stor og tæt manke :-)
I skrivende stund er kl. 1950 og det lyner og tordner igen i Flachau. Det er et flot skue, når lynene flænser himlen og tordenen buldrer igennem dalen. Vi er omgivet af bjerge på alle sider, så det giver et godt drøn når det tordner.
I morgen er det allerede fredag og dermed sidste hele dag i Østrig. Sikke tiden dog bare flyver når man har det sjovt og rart. Det har indtil videre været nogle dejlige dage i Østrig med masser af godt vejr, høj solskin og masser af varme.
Lige om hjørnet venter Toscana, men først skal fredagen nydes i fulde drag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar