lørdag den 9. august 2014

Sidste hele dag i Thailand.


Så er vi nået til vores sidste hele dag i Thailand. Vi vågnede til en rigtig smuk og varm morgen, solen stod højt på himlen og kl. 8 var der allerede 32 grader i skyggen.

De seneste to dage har været rigtig hyggelige. Vi har ikke foretaget os det store, udover at spise, drikke, bade, hygge, spille kort, spille bold i poolen, massage og egentlig bare være her og nyde det hele.

Fredag aften tog vi en Tuktuk til Saladan for at spise på restaurant Coco. Vi var lige ankommet og så åbnede himlen sig og det lynede og tordnede. Godt vi nåede i læ inden regnen for alvor kom til Saladan. 
Vi sad og snakkede om, at det kunne være fedt at komme på en tur, men vi har prøvet de ture de tilbyder i Koh Lanta, speedbåd, Long tail boat, elefant trekking, kajak etc, så vi blev enige om, at nyde de sidste dage i fulde drag, inden vi skal hjem.

Restaurant Coco.

 Coconut shake, mums den var go'.

Efter Saladan tog vi retur til hotellet og hyggede med et slag 500, som mor igen vandt, tsk tsk, vi andre får ikke et ben til jorden. Hun er for skrap, hende mor.

Lørdag efter morgenmaden, skulle der ske et eller andet, så vi tog en Tuktuk til Saladan for at få massage og shoppe lidt solcreme og andre sager.

M&M i en Tuktuk på vej til Saladan.

Puha, der var varmt i Saladan, især i solen, så vi holdte os til skyggerne på vej til Serenity Massage, men ak, kl. var 1030 men de havde ikke åbent endnu. Vi fik at vide, at vi kunne komme tilbage kl. 11, men det gad vi ikke vente på, så vi vendte om og gik hen til en anden massør, hvor Jannie, Per og Mathias fik en fod og skulder massage. Det kostede 300 baht pr, snude og så fik vi også en kop ingefær te. Den bedste massage vi endnu har fået herude, så vi blev enige om, at vi skal ha' en massage mere søndag inden aftensmad.

Saladan Village.

Efter massage var det endnu en Tuktuk tilbage til hotellet og på hovedet i poolen. Dette hyggede vi med resten af dagen.

For 3 år siden var vi også i Koh Lanta og her boede vi på Lanta Cast Away, et rigtig fedt hotel med hyggelige bungalows. Vi ville gerne se stedet igen, så vi hoppede ombord i en Tuktuk der tog os til hotellet og her spiste vi et lækkert måltid. Til Per en lækker Chimichanga, Martin en Spaghetti Bologonese, Jannie en cheeseburger og Mathias en stir fried chicken i en ananas. Mums, det var godt og det var rigtig hyggeligt at se stedet igen.

I baren på Cast Away.

I baren fik vi is, iskaffe, en Screwdriver og Jannie fik en FBI som består af Kahlua, Bailey's, Vodka og vanille is. Uha, den var god, den må vi prøve når vi kommer hjem.

Nogle af os forsøgte os med de der populære selfies, men jeg ved sgu ikke lige om vi lykkedes med dem :-)



Sjovt, det var det og vi havde en rigtig dejlig aften på Cast Away. Da vi skulle hjem, regnede vi med at vi blot kunne gå op til hovedgaden og praje en Tuktuk, men der var ingen og gaden var mennesketom, så vi begyndte at gå mod Saladan og undervejs var vi heldige at finde en ledig Tuktuk, som var den samme Tuktuk der kørte os til Cast Away.

Lige nu ligger vi ved den store pool og vi er de eneste der er her, selvom solen skinner fra en skyfri himmel og varmen trykker. Lidt underligt at vi er de eneste, men her er da fred og ro.

Dagen er ved at være slut, kl. er 2330 lokal tid og drengene er lige gået ind på deres værelse. Kufferterne er næsten pakket, dog ikke badetøjet og vi er ved at slukke ned for i dag. 

Det har været endnu en skøn dag i Thailand og efter poolen gik vi på værelserne for at gøre klar til et smut til Saladan.
Vi skulle ind at have den sidste gang massage og spise aftensmad hos Coco samt et smut rundt i byen for at sige pænt farvel.

Vi nåede også lige et slag 500, som mor igen vandt. Hun er bare ikke til at vinde over selvom drengene var meget tæt på denne gang.

Lige nu lyner og tordner det, men det regner ikke. Her er meget varmt og lynene zig zagger henover himlen og det buldrer helt vildt.  Der er godt nok gang i den.

Mandag skulle vi være hentet kl. 1500, men vi bliver hentet kl. 1300, da vi skal besøge et elefant hospital i Krabi, inden vi bliver kørt til lufthavnen. Det bliver spændende at se dette hospital for elefanter og se hvad der sker der.

Vi har lige nogle timer i morgen ved poolen inden vi bliver afhentet.

Det har virkelig været en dejlig og afslappende ferie. Vi har rigtig hygget og haft det rart alle 4. Det er så fedt at rejse med drengen og vi håber at der fremover bliver nogle dejlige rejser med de unge mennesker.

Nu går turen snaert hjem til Danmark og så skal vi snart sende Mathias til Irland i hans videre forløb i uddannelsen som dyrepasser. Det bliver vemodigt, at skulle sige på gensyn til ham, men hold op hvor bliver det også spændende for ham at prøve kræfter med et andet land og dets kultur. Han er sej den unge mand og han glæder sig helt vildt til at komme afsted. Men uha, det bliver mærkeligt at skulle vinke på gensyn i lufthavnen :-(





Ingen kommentarer:

Send en kommentar