søndag den 26. juli 2015

Lørdag 25/7 - Italien.

Lørdag morgen kl. 0600 ringede vækkeruret, så vi kunne komme op og spise morgenmad samt pakke bilen, så vi kunne køre kl. 0800 mod Italien.


GPS'en sagde, at vi ville klare den 708 km. lange tur på lidt over 7 timer, men det tog 9,5 timer at køre fra Flachau til Agriturismo la Palazzina i Castelnuovo di Garfagnana.

Det var en lang tur, med masser af trafik og vi skulle igennem en hulens masser korte og længere tunneler, hvor farten hver gang skulle sættes ned til 90 km/t.

Ved Udine, blev himlen rigtig sort og vi stoppede ind for at lave et hurtigt pitstop og nyde de flotte lyn der flænsede himlen samt de store tordenskrald. På motorvejen igen begyndte det at regne kraftigt og det betød at farten igen kom ned i tempo. Ved Trevisio holdte vi frokostpause samt køreskift og tankning, så Jannie var klar til at tage det sidste lange stræk til Toscana.

Jannie ved rattet tæt på Bologna.

Vi kom ind i en masse kø og vi holdte flere gange helt stille. Til sidst og efter nogle lange og varme timer ankom vi endelig til Castelnuovo di Garfagnana. Vi kørte lige igennem det lille bitte torv i hjertet af byen og ved første øjekast ser den rigtig hyggelig og indbydende ud.
Vi skulle ha' drejet af mod Agritursimo la Palazzina, men Jannie ville det anderledes og ledte os ud på en større omvej op af nogle ret så heftige stigninger, men vi ankom i sikker og god behold til Palazzina.

Vi mødte ejeren Stefano, som tog godt i mod os og viste os vores lejlighed, samt fortalte lidt om stedet og byen.

Vi lyttede egentlig ikke så meget efter, fordi vi var tørstige, sultne og trætte efter en laaaang dag på landevejen. Efter vi havde tømt bilen, kørte vi til byen for at handle inden supermarkedet lukkede kl. 1930. Vi havde fået at vide hjemmefra, at det var muligt at købe glutenfri produkter, i Italien, men det eneste de havde af glutenfri, var nogle brødblandinger til kager, samt pasta og knækbrød.

Køkkenet i vores lejlighed. Lidt spartansk, men der er hvad der er behov for.


Vi var sulten og denne sult skulle stilles. Hjemmefra havde vi fundet en restaurant der har glutenfri, Il Barreto på Via Farini 4 og vi havde håbet på en glutenfri pizza til Mathias, men dette kunne vi ikke få. Kun pasta og kødretter, så han valgte en kødret med trøfler og vi andre nappede en pizza. Mums, det var godt.

 God pizza og rødvin på Il Baretto.


Glad familie med mætte maver i Castelnuovo di Garfagnana.

Efter aftensmaden gik vi en lille tur i den hyggelig by for at se hvad den ellers har at byde på. Vi så en del butikker og osteria'er vi skal kigge nærmere på i ugens løb.

Dernæst var det hjem til vores lejlighed og til køjs. Vi var trætte efter en meget lang dag, så det var dejligt endelig at lægge hovedet på puden og falde i søvn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar