mandag den 27. juli 2015

Søndag 26/7 - Italien.

Vi sov længe søndag, da vi var godt mørbanket efter den lange tur fra Østrig om lørdagen, men vi vågnede til en rigtig smuk og varm dag.

Efter morgenmaden var det tid til at gå en lille tur og udforske området på Agriturismo la Palazzina og sikke dog et smukt og dejligt sted vi er ankommet til. Rigtig italiensk stemning, dejlig lejlighed, smukt område og en lækker lille pool.

Stefano, som er ejeren af Agriturismo la Palzzina, er en jovial ældre herre, der er meget hjælpsom og svarer gerne på alle vores turist spørgsmål. Han fortalte, at vi på fredag skulle med ham på tur til en nationalpark i nærheden og at han ville sørge for frokost til os, så det vil vi glæde os til.


Det lille gule hus til venstre er der hvor vi har vores lejlighed nr. 4.

 Et kig på hovedhuset i Agriturismo la Palazzina.

 Lækker lille pool.

Efter gåturen var det afsted til Castelnuovo di Garfagnana for at handle, vi manglede masser af glutenfri mad til Mathias, men ak. Alt var lukket, det var jo søndag og vi kunne ikke opdrive noget som helst glutenfrit til Mathias, så han gik og sultede hele den lange søndag til vi kunne komme ud at spise aftensmad. Men det viste sig, at dette heller ikke var så nemt, fordi restauranterne havde også lukket om søndagen. Til sidst fandt vi dog et Osteria der havde åbent og hvor vi kunne købe lidt senza glutine mad til Mathias. Kyllingesalat med pomodori. Smagte ok og han blev da mæt. Vi andre købte et par pizzaer med hjem og så hygged vi ellers på terrassen med mad og et slag 500.

Udsigten fra vores lejlighed.

Dernæst blev det tid til et lille film, inden vi gik til køjs for at være friske til næste dag. 

Glemte lige at nævne, at her er meget varmt, 32 grader i skyggen og ikke en vind rører sig. Håber det varer ved i den uge vi er her :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar